Psalms 115

1Ikke os,  Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld. 2Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud? 3Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager. 4Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning. 5De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se. 6De have øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke fugte. 7De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube. 8Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem. 9Israel! forlad dig paa  Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 10Arons Hus! forlader eder paa  Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 11I, som frygte  Herren, forlader eder paa  Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 12 Herren kom os i Hu, han skal Velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus. 13Han skal velsigne dem, som frygte  Herren, de smaa med de store. 14 Herren formere eder, eder og eders Børn! 15Velsignede være I for  Herren, som har gjort Himmel og Jord. 16Himlene ere  Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn. 17De døde love ikke  Herren, ej heller nogen at dem, som nedfare til det stille. 18Men vi, vi ville love  Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Copyright information for Dan1871