Psalms 12

Til Sangmesteren til Skeminith; en Psalme - af David. Frels,  Herre! thi de fromme ere borte: thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn. De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et andet Hjerte tale de.  Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord, dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand vore Læber ere med os; hvo er vor Herre? For de elendiges ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger  Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.  Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange. Du,  Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.
Copyright information for Dan1871