Psalms 132

En Sang paa Trapperne.  Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser, ham, som tilsvor  Herren og lovede Jakobs mægtige: Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje; jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine øjenlaage blunde, førend jeg finder et Sted for  Herren, en Bolig for Jakobs mægtige." Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark. Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.  Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark. Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd. 10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt! 11  Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: "Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone." 12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone. 13 Thi  Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig: 14 Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den. 15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød. 16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd. 17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede. 18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre."
Copyright information for Dan1871