Psalms 14

1Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt. 2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud. 3De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er inben, som gør godt, end ikke een. 4Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa  Herren. 5Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt. 6Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi  Herren er hans Tilflugt. 7Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar  Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.
Copyright information for Dan1871