Psalms 140

Til Sangmesteren; en Psalme, af David.  Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd! de, som have optænkt ondt i Hjertet, har Dag holde sig sammen til Krig. De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er øglegift under deres Læber. Sela. Beskærm  Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin. De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. Sela. Jeg har sagt til  Herren: Du er min Gud;  Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst. Den  Herre Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved Paa Rustningens Dag. Tilsted ikke,  Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. Sela. 10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile. 11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen. 12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven. 13 Jeg ved, at  Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
Copyright information for Dan1871