Psalms 18

Til Sangmesteren; af David,  Herrens fjener, som talte Ordene af denne Sang for  Herren paa den Dag,  Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand. Og han sagde:  Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!  Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg. Jeg vil paakalde  Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. Da jeg var i Angest, raabte jeg til  Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren. Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred. Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den. 10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger. 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer. 13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder. 14 Og  Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder. 15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og for færdede dem. 16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel,  Herre! ved din Næses Aandes Vejr. 17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande. 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke. 19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men  Herren var min Understøttelse. 20 Og han førte mig ud i det fri han frelste mig, thi han havde Lyst til mig. 21  Herren vederlagde mig efer min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed. 22 Thi jeg har bevaret  Herrens Veje, o jeg er ikke funden skyldig for min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke. 24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd. 25 Og  Herren betalte mtg efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne. 26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig; 27 imod den rene viser du dig ren, og irnod den forvendte viser du dig forvendt. 28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne. 29 Thi du bringer min Lampe til at lyse;  Herren min Gud opklar, er mit Mørke. 30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur. 31 Guds Vej er fuldkommen;  Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham. 32 Thi hvo er en Gud uden  Herren og hvo er en Klippe uden vor Gud? 33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen, 34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje. 35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen. 36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor. 37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke. 38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem. 39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder. 40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig. 41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg. 42 De raabte, men der var ingen Frelser; til  Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort. 44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig. 45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig. 46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge. 47  Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud, 48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig. 49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden. 50 Derfor vil jeg bekende dig,  Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin salvede, imod David og imod hans Sæd evindelig.
Copyright information for Dan1871