Psalms 19

Til Sangmesteren; en Psalme af David. Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning. En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab. Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt. Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem. Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane. Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.  Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen;  Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.  Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet;  Herrens Bud er rent, det oplyser øjnene. 10  Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig;  Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige. 11 De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage. 12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder i dem, da er der stor Løn. 13 Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst! 14 Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt,  Herre, min Klippe og min Genløser!
Copyright information for Dan1871