Psalms 21

Til Sangmesteren; en Psalme af David.  Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse! Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. Sela. Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved. Han begærede Liv af dig, du gaa ham det, et langt Levned, evindelig og altid. Hun har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham. Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du sigt. Thi Kongen forlader sig pan  Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes. Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd. 10 Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt;  Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem. 11 Du skal udslette deres Frugt af Jorden og, deres Sæd iblandt Menneskens Børn. 12 Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det. 13 Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buetrenge imod deres Ansigt.  Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.
Copyright information for Dan1871