Psalms 22

1Til Sangmesteren; til "Morgenrødens Hind"; en Psalme af David. 2Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig. 3Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 4Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange! 5Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem. 6Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede. 7Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt. 8Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet 9Vælt det paa  Herren, befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham"! 10Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster. 11Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød. 12Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13Mange Øksne have omgivet mig Basans Tyre have omringet mig. 14De oplode deres Gab imod mig men Løve, der river og brøler. 15Jeg er udøst som Vand, og alle ine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv. 16Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv. 17Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder. 18Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig. 19De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon. 20Men du,  Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig! 21Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold! 22Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig. 23Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingerl vil jeg love dig. 24I, som frygte  Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd! 25Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. 26Fra dig begynder min han Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham. 27De sagtmodige skulle æde og mættes,  Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid! 28Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til  Herren; og I, alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. 29Thi Riget hører  Herren til, og han hersker over Hedningerne. 30Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live. 31Efterkommerne skulle tjene ham; dei skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
Copyright information for Dan1871