Psalms 59

1Til Sangmesteren; "fordærv ikke"; af David; "et gyldent Smykke"; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at han ham ihjel. 2Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig. 3Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerribe Mænd! 4Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o  Herre! 5Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til! 6Ja, du,  Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! Sela. 7De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden. 8Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi "hvo hører det?" 9Men du,  Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedrlingerne. 10Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning. 11Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender. 12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold. 13Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige. 14Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. Sela. 15Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden. 16De skulle vanke hid og did efter; Fode og overnatte, uden at de blive mætte. 17Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud; som beviser mig Miskundhed.
Copyright information for Dan1871