Psalms 66

Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden! Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris. Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig. Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela. Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn. Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham. Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela. I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris! Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble. 10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret. 11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder. 12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges. 13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter, 14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest. 15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela. 16 Kommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl. 17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge. 18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig. 19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst. 20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Copyright information for Dan1871