Psalms 84

Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme. Hvor elskelige ere dine Boliger  Herre Zebaoth! Min Sjæl begærer, ja længes efter  Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud. Ja Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre,  Herre Zebaoth, min Konge og min Gud! Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere. Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem. De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.  Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit øre til den. Sela. 10 Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt. 11 Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte. 12 Thi Gud  Herren er Sol og Skjold;  Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed.  Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.
Copyright information for Dan1871