Psalms 88

En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning; af Heman, Esrahiteren.  Herre, min Frelses Gud! Jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig. Lad min Bøn komme for dit Allsigt, bøj dit øre til mit Raab! Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft, løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand. Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder. Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. Sela. Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indeluknet og gaar ikke ud. 10 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed;  Herre! Jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig. 11 Vil du vel gøre Undre for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? Sela. 12 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo? 13 Kendes vel dine Undere i Mørket eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land? 14 Men jeg har raabt til dig  Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen. 15 Hvorfor,  Herre! forkaster du min Sjæl du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle. 17 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig. 18 Rædsler for dig have tilintetgjort omspændt mig tilsammen. Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Copyright information for Dan1871