Psalms 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt! 2Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige. 3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig? 4De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret. 5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv. 6De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse. 7Og de sagde:  Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke. 8Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge? 9Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede øjet, ikke skulde se? 10Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffer han, som lærer et Menneske Kundskab! 11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed. 12Salig er den Mand, som du,  Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov 13for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige. 14Thi  Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sirl Arv. 15Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den. 16Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret? 17Dersom  Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille. 18Der jeg sagde: Din Fod snublede, da opholdt, o  Herre! din Miskundhed mig. 19Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl. 20Skulde Ondskabens Krone have Samkvem med dig? Den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er? 21De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod. 22Men  Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe. 23Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab;  Herren vor Gud skal udrydde dem.
Copyright information for Dan1871