Zechariah 4

1Og Engelen, som talte med mig, kom igen og vakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn. 2Og han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser, og se en Lysestage, hel af Guld, med dens Oliekar oven paa den, og den: syv Lamper paa den, syv Rør ti hver af Lamperne, som ere over porten; 3og tvende Olietræer ved sidon af den: Eet paa den højre side af Oliekarret, og eet paa dets venstre Side. 4Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talte med mig, saaledes: Hvad betyde disse ring, min Herre? 5Og Engelen, som talte med mig, svarede og sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse Ting betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre! 6Da svarede han og sagde til mig: Dette er  Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: "Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand," siger den  Herre Zebaoth. 7Hvo er du, du store Bjerg for Serubabels Ansigt? bliv til Slette! og han skal føre Slutstenen frem under Fryderaabene: Naade, Naade være over den! 8Og  Herrens Ord kom til mig saalunde: 9Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Hus, og hans Hænder skulle fuldende det, paa det du skal fornemme, at den  Herre Zebaoth har sendt mig til eder. 10Thi hvo har foragtet ringe Tings Dag? og paa Blyloddet i Serubabels Haand skue med Glæde hine syv, nemlig  Herrens Øjne, de fare om over hele Jorden. 11Og jeg svarede og sagde til ham: Hvad betyde disse tvende Olietræer ved Lysestagens højre og ved dens venstre Side? 12Og jeg svarede anden Gang og sagde til ham: Hvad betyde de tvende Oliegrene, som ligge ind i de to gyldne Render, der udgyde Guld af sig? 13Og han sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre. 14Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staa for al Jordens Herre.
Copyright information for Dan1871