Genesis 4
Adam avler Kain og Abel; de ofre begge; Abels, men ikke Kains Offer tækkes Gud; Kain bliver derfor vred paa sin Broder, Gud advarer ham, 1-7; Kain ihjelslaar Abel, Gud forkynder ham Straf og Hævn, vil dog ej tilstede nogen at slaa ham ihjel, 8-16; Kain avler Hanok og bygger en Stad; af hans Afkom var Lamek, som tog to Hustruer, 17-24; Adam avler Seth, og han Enos, 25-26.
1Og Adam kendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Kain og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren. 2Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Kain dyrkede Jorden. 3Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt. 4Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer. 5Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6Og Herren sagde til Kain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? 7Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa? men du skal herske over den. 8Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham. 9Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter? 10Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden. 11Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand. 12Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden. 13Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære. 14Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel. 15Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel. 16Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden. 17Og Kain kendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanok; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanok. 18Og for Hanok blev født Irad, og Irad avlede Mehujael, og Mehujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamek. 19Og Lamek tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla. 20Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem, som boede i Telte og vogtede Kvæg. 21Og hans Broders Navn var Jubal; han var Fader til alle dem, der legede paa Harpe og Fløjte. 22Og Zilla, ogsaa hun fødte, nemlig Thubalkain, som kunstigen gjorde alle Haande skarpt Kobber- og Jerntøj; og Thubalkains Søster var Naama. 23Og Lamek sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla, hører min Røst, Lameks Hustruer, mærker min Tale! Om jeg har slagen en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Byld: 24da skal Kain hævnes syvfold, og Lamek halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange. 25Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd i Abels Sted; thi Kain slog ham ihjel. 26Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde Herrens Navn.
Copyright information for
DaOT1871NT1907