Nehemiah 10
Deres Navne opregnes, som paa egne og Folkets Vegne underskrive og besegle den Pagt, 1-27; Pagtens Indhold beskrives og stadfæstes, og man vedtager at holde adskillige særlige Love og Skikke, 28-39.
1Og paa den forseglede Skrift underskreve: Nehemia, Hattirsatha, Hakalias Søn, og Zedekia, 2Seraja, Asaria, Jeremia, 3Pashur, Amaria, Malkia, 4Hattus, Sebanja, Malluk, 5Harim, Meremoth, Obadja, 6Daniel, Ginthon, Baruk, 7Mesullam, Abia, Mijamin, 8Maasia, Bilgaj, Semaja; disse vare Præsterne. 9Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnuj af Henadads Børn, Kadmiel, 10og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Klita, Plaja, Hanan, 11Mika, Rekob, Hasabja, 12Sakur, Serebja, Sebanja, 13Hodija, Bani, Beninu. 14De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath-Moab, Elam, Sathu, Bani, 15Bunni, Asgad, Bebaj, 16Adonia, Bigevaj, Adin, 17Ater, Hiskia, Assur, 18Hodija, Hasum, Bezaj, 19Harif, Anathoth, Nebaj, 20Magpias, Mesullam, Hesir, 21Mesesabeel, Zadok, Jaddua, 22Platja, Hanan, Anaja, 23Hosea, Hanania, Hasub, 24Halohes, Pilha, Sobek, 25Rehum, Hasabna, Maeseja 26og Ahia, Hanan, Anan, 27Malluk, Harim, Baena. 28Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de livegne og hver, som havde skilt sig fra Folkene i Landene for at følge Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døtre, hver som havde Forstand og Indsigt, 29de holdt sig fast til deres Brødre, til de ansete iblandt dem, og gik under Forbandelse og Ed ind paa, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given ved Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gøre alle Herrens, vor Herres, Bud og hans Befalinger og hans Skikke; 30og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døtre, ej heller tage deres Døtre til vore Sønner; 31og naar Folkene i Landet førte Vare og alle Haande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi da ikke vilde tage det af dem paa Sabbaten og paa Helligdage, og at vi vilde lade Marken hvile i det syvende Aar og give Henstand med alle Krav. 32Og vi fastsatte det Bud for os, at give aarlig en tredje Del af en Sekel til vor Guds Hus's Tjeneste, 33til Skuebrød og det bestandige Madoffer og til det bestandige Brændoffer, dem paa Sabbaterne, Nymaanederne, til Højtidsofre og til de hellige Gaver og til Syndofrene til at gøre Forligelse for Israel og til al vor Guds Hus's Gerning. 34Og vi kastede Lod om Gaven af Ved, Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde bringe det til vor Guds Hus, efter vore Fædrenehuse, paa bestemte Tider, aarligaars, til at brænde paa Herren vor Guds Alter, som det er skrevet i Loven. 35Og vi fastsatte at fremføre vor Marks Førstegrøde og den første Grøde af al Frugt af alle Haande Træer, aarligaars, til Herrens Hus, 36og de førstefødte af vore Sønner og af vore Dyr, som skrevet er i Loven; og de førstefødte af vort store Kvæg og smaa Kvæg skulde vi bringe til vor Guds Hus til Præsterne, som tjene i vor Guds Hus; 37og det første af vor Dejg og vore Offergaver og alle Haande Træers Frugt, Most og Olie, skulde vi bringe til Præsterne, til Kamrene i vor Guds Hus, og Tienden af vor Mark til Leviterne, og Leviterne skulde selv tage Tiende i alle vore Stæder, hvor der var Agerbrug; 38og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset. 39Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.
Copyright information for
DaOT1871NT1907