Psa 81 | DaOT1871NT1907 | STEP | Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

‏ Psalms 81

Asaf opmuntrer Guds Folk til at love og tjene Gud, 2-6; viser, hvorledes Gud havde Aarsag til at foreholde dem alt det gode, som han havde gjort imod dem, og til at klage over deres Ulydighed, 7-13; men at Gud selv ønskede, at de vilde omvende sig, at han kunde gøre vel imod dem, 14-17.

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud! 3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid! 4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag! 5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud. 6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven. 8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. Sela. 9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig. 10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud. 11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den. 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig. 13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje! 15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere. 16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres ^{▼▼nemlig Guds Folks.} Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.