‏ Exodus 20

1Gud talede alle disse Ord og sagde: 2Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. 3Du maa ikke have andre Guder end mig. 4Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden; 5du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig, 6men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! 7Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! 8Kom Hviledagen i Hu, saa du holder den hellig! 9I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, 10men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte. 11Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og paa den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den. 12Ær din Fader og din Moder, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig! 13Du maa ikke slaa ihjel! 14Du maa ikke bedrive Hor! 15Du maa ikke stjæle! 16Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! 17Du maa ikke begære din Næstes Hus! Du maa ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og saa det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand; 19og de sagde til Moses: »Tal du med os, saa vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!« 20Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, saa I ikke synder.« 21Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

22 HERREN sagde da til Moses: Saaledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen! 23I maa ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld maa I ikke gøre eder!

24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og paa det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Smaakvæg og dit Hornkvæg; paa ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig. 25Men hvis du opfører mig Altre af Sten, maa du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi naar du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem. 26Du maa ikke stige op til mit Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

Copyright information for DaOT1931NT1907