Ezra 10
1Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad. 2Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette. er der end Forhaabning for Israel. 3Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven! 4Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det! 5Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore. 6Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte. 7Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem. 8Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte. 9Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn. 10Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld. 11Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder! 12Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os. 13Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag. 14Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort. 15Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem. 16Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag. 17Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned 18Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia. 19Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld. 20Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja; 21og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia; 22og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa; 23og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelaja (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser; 24og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri; 25og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mij amin og Eleasar og Malkia og Benaja; 26og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia; 27og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa; 28og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj; 29og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth; 30og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja; Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse; 31og af Harims Børn; Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon, 32Benjamin, Malluk, Semarja; 33af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei; 34af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel, 35Benaja, Bedja, Keluj, 36Vanja Meremoth, Eliasib, 37Matthania, Mathnaj og Jaesan, 38og Bani og Binnuj, Semei, 39og Selemia og Nathan og Adaja, 40Maknadbaj, Sasaj, Sarak, 41Asareel og Selemia, Semarja, 42Sallum, Amarja, Josef; 43af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja. 44Alle disse havde taget fremmede Hustruer; og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.
Copyright information for
Dan1871