‏ John 1

1I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2Det var i Begyndelsen hos Gud. 3Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er. 4I det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys. 5Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke. 6Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes. 7Denne kom til et Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, at alle skulde troe ved ham. 8Han var ikke Lyset, men at han skulde vidne om Lyset. 9Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden. 10Han var i Verden, og Verden er gjort ved ham, og Verden Kjendte ham ikke. 11Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke. 12Men saa Mange, som ham annammede, dem har han givet Magt at vorde Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn; 13hvilke ikke ere fødte af Blod; ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud. 14Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed. 15Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: denne er det, om hvem jeg sagde: den, som kommer efter mig, har været for mig; thi han var førend jeg. 16Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade. 17Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus. 18Ingen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det. 19Og dette er Johannes' Vidnesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Levitter, at de skulde spørge ham: hvo er du? 20Han bekjendte og nægtede ikke og bekjendte: jeg er ikke den Christus. 21Og de spurgte ham: hvad da? er du Elias? og han sagde: jeg er det ikke; er du den Prophet? og han svarede: nei; 22da sagde de til ham: hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? 23Han sagde: jeg er hans Røst, som raaber i Ørken: jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias har sagt. 24Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne. 25Og de spurgte ham og sagde til ham: hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? 26Johannes svarede dem og sagde: jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke kjende. 27Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. 28Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. 29Den anden Dag seer Johannes Jesus komme til sig og siger: see det Guds Lam, som bærerVerdens Synd! 30Han er den, som hvilken jeg sagde: efter mig kommer en mand, hvilken har været for mig; thi han var førend jeg. 31Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand. 32Og Johannes vidnede og sagde: jeg saae, at Aanden foer ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. 33Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig Aand. 34Og jeg har seet det og vidnet, at denne er Guds Søn. 35Den anden Dag stod atter Johannes der og to af hans Disciple. 36Og der han saae paa Jesus, som gik der, sagde han: see, det Guds Lam! 37Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. 38Men Jesus vendte sig om og saae dem følge og sagde til dem: 39hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi (hvilket udlagt betyder: Mester), hvor opholder du dig? 40Han sagde til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; thi det var ved den tiende Time. 41Een af de To, som havde hørt dette af Johannes og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. 42Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: vi have fundet Messias, (hvilket er udlagt: Christus). 43Og han førte ham til Jesus. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: du er Simon, Jonas' Søn; du skal hedde Kephas, (det er udlagt Petrus). 44Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa; og han fandt Philippus og sagde til ham: følg mig. 45Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas' og Peters Stad. 46Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: vi have fundet den, om hvem Moses i Loven og Propheterne have skrevet, Jesus, den Jofephs Søn, af Nazareth. 47Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see. 48Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: see, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig. 49Nathanael sagde til ham: hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig. 50Og Nathanael svarede og sagde til ham Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge. 51Og Jesus svarede og sagde til ham: troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse. Og han sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg Eder: fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle fare op og fare ned over Menneskens Søn.