‏ Psalms 103

1Af David. Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. 2Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger, 3ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme; 4ham, som genløser dit Liv fra Graven; han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed; 5han, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen. 6Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte. 7Han lod Mose vide, sine Veje, Israels Børn sine Gerninger. 8Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed. 9Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig. 10Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger. 11Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham. 12Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os. 13Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham. 14Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv. 15Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han. 16Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere. 17Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn, 18med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter. 19Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt. 20Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst! 21Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie! 22Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min, Sjæl, lov Herren!
Copyright information for Dan1871