Psalms 137
1Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu. 2Paa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper. 3Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade. 4Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land? 5Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand! 6Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde. 7Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den." 8Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med. 9Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.
Copyright information for
Dan1871