2 Kings 24:8-13

8Jojakin var 18 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i tre måneder. Hans mor hed Nehushta og var datter af Elnatan fra Jerusalem. 9Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sin far, Jojakim.

10Kong Nebukadnezars hær kom og belejrede Jerusalem. 11Den babyloniske konge var personligt til stede under belejringen, 12og kong Jojakin overgav sig sammen med alle sine ledende embedsmænd og enkedronningen, hvorefter de blev ført til Babylon som fanger. Det skete i babylonierkongens ottende regeringsår.

13Babylonierne bortførte også alle tempelskattene og værdierne i det kongelige palads, og de fjernede alle de genstande af guld, som kong Salomon efter Herrens anvisning havde ladet lave til templet.
Copyright information for DanBPH